NSAIDs (dansk)

Håndtering af endometriose smerter med NSAID’er

af Ros Wood og Ellen T Johnson

De fleste af os med endometriose kender ret godt til det at have smerter. Desværre kender vi ofte ikke så meget til at håndtere dem, selvom vi er godt bekendt med analgesisk medicin såsom Panodil, Albyl, Idotyl, Magnyl, Pamol, Aspirin, osv. som smertebehandling. Det er de piller vi tager, når vi har fået ondt, og de virker ved at blokere smertebeskeden på vej til hjernen, så vi ikke kan fornemme eller mærke smerten.

Derimod ved færre af os besked om hvordan man bruger den gruppe smertestillende piller, der kaldes Non Steroidal Anti-inflammatory Drugs (NSAIDs) – også kendt som “gigtmedicin”. De mest kendte er ibuprofen (såsom Ipren, Brufen, Ibuprofen, Nurofen m.fl.), naproxen sodium (Naprosyn, Alpoxen, Bonyl, Naproxen, Nycopren m.fl.), ketoprofen (Orofen, Oruvail, Ketoprofen, Orudis m.fl.), og diclofenac (Voltaren, Diklofenak, m.fl). Disse piller kan være effektive til at lindre smerter, men de skal bruges korrekt for at virke.

Mange får alt for tit en recept udleveret på NSAID’er uden klare instruktioner om, hvordan de skal bruges – og ender op med at tage NSAID’er på samme måde, som de tidligere har taget analgesisk smerte medicin, for så at finde ud af, at de ikke virker!

Man mener, at mange af endometriosesmerterne, ikke mindst menstruationssmerter, er forårsaget af endolæsioner, der bløder ud på bughinden. Derved opstår der en betændelsestilstand og en frigivelse af de smerte-fremkaldende kemikalier der kaldes prostaglandiner. Prostaglandiner er hormon-lignende kemikalier der kan findes i enhver af kroppens celler. Nogle prostglandiner (PGE1 og PGE3) kan styrke immunforsvaret, forhinde betændelse, virke muskelafslappende, vedligeholde mavens slimhinde, udvide blodårer, osv, mens andre (PGE2) kan skabe betændelse, forårsage muskelkramper, og give smerter. Desværre har det vist sig, at kvinder med endometriose har en øget forekomst af PGE2-prostaglandiner, som er dem der giver smerterne.

Teoretisk set er NSAID’erne derfor ideelle til at tage menstruationssmerter, fordi de virker ved at blokere produktionen af prostaglandiner. Resultatet er færre smerter, hævelser og betændelse.

Men fordi NSAID’erne virker ved at hæmme produktionen af smerte-producerende prostaglandiner, så skal de tages før produktionen af disse kemikalier begynder. Med andre ord, så skal du begynde at tage pillerne mindst 24 timer før du forventer at smerterne begynder. Hvis du derimod venter med at tage pillerne indtil du kan mærke smerterne, så er det for sent for dem at gå ind gøre noget som helst mod de smerte-producerende kemikalier, der allerede er godt i gang med at skabe smerter.

Med andre ord, hvis du tager NSAID’er for ægløsnings- eller menstruationssmerter, så er det anbefalet, at du begynder at tage pillerne (som lægen har foreskrevet) 24 timer før din ægløsning, og/eller 24 timer før du forventer din menstruation starter.

Hvis din cyklus er uregelmæssig, kan du sagtens begynde at tage pillerne flere dage før du forventer at få ondt. Og når du så er begyndt på pillerne, så er det vigtigt at blive ved med at tage dem med jævnlige mellemrum, ca. hver 6. time, så der ingen risiko er for, at nogle smerte-producerende kemikalier bliver produceret under ægløsningen og/eller menstruationen. Og så er der faktisk en lille “sidegevinst” ved nogen af dem, at de kan reducere menstruationsblødningen.

Der er mange forskellige typer NSAID’er – nogle skal du have recept på, andre kan købes i håndkøb. Det er umuligt at sige, hvilken type der passer lige netop til hvilken person, så ligesom med visse hormonbehandlinger, så må man prøve sig lidt frem, indtil man finder den medicinske behandling, der virker for én. Tal med din læge eller apotekeren om, hvad der er passende for dig at prøve. Hvis du allerede har prøvet NSAID’er, og de ikke virkede, så kan det være du alligevel skal prøve igen, bare med et andet mærke – og husk at gøre det i god tid inden du forventer smerterne sætter ind!

Det vigtigste at huske ved brugen af NSAID’er er, at de ikke blokerer eksisterende smerte men skal bruges som “forebygning” til at blokere de prostaglandiner, der skaber smerter, før du får ondt.

Men! – som med alle medicinske præparater, så kan der være bivirkninger. Fordi NSAID’er blokerer al prostaglandin-produktion, så blokerer de også de gode af slagsen, som bl.a. er med til at vedligeholde mavens slimhinde. Derfor er nogle af de mest almindelige bivirkninger ved brugen af NSAID’er typisk kvalme, opkasning, diarré, irritation af slimhinden i maven, og mavesår. For at undgå maveirritationer, så bør NSAID’er altid tages sammen med mad.

Man troede tidligere at de nyere former for NSAID’er, selektive cyclooxygenase-2 (COX-2)-hæmmere (Arcoxia, Vioxx, Celebra, m.fl.), ville forårsage færre blødninger og mavesår, men det har desværre ikke vist sig at holde stik. Derfor skal COX-2 præparater tages med samme forsigtighed som de traditionelle NSAID’er.

Hvis du beslutter dig for at prøve NSAID’er så bed om en komplet liste over mulige bivirkninger, og få at vide hvilke bivirkinger, hvis du får dem, du straks skal fortælle din læge om. Det er også vigtigt at sikre, om det er OK at tage NSAID’er sammen med eventuel anden medicin du tager.

Endeligt så kan prostaglandiner også påvirkes via kost og kosttilskud. Ved at undgå animalsk fedt, koffein, alkohol og sukker kan du nedsætte produktionen af de “slemme” prostaglandiner, og ved at få godt med grøntsager, nødder, fiske- og oliven olie, så kan du via kosten øge produktionen af de “gode”. Se endvidere Endometriose Foreningens brochure “Endometriose: sådan kan kost hjælpe”, Dian Shepperson Mills’ bog “Endometriosis – a key to healing through nutrition“, og interviews med Dian, hvor hun forklarer principperne bag kostændring.

Referencer

1. Nonsteroidal anti-inflammatory drugs for heavy menstrual bleeding. Cochrane Database Syst Rev 2000;(2):CD000400, ISSN: 1469-493X, Lethaby A; Augood C; Duckitt K; Department of Obstetrics and Gynaecology, University of Auckland, Auckland, New Zealand
2. Medical management of dysfunctional uterine bleeding, Baillieres Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol 1999 Jun;13(2):189-202, ISSN: 1521-6934, Irvine GA; Cameron IT Ayshire Central Hospital, Irvine, UK